Du er her: Svanens psykologer - 'Psykolog Morten Skyum Nielsen'

Morten Skyum Nielsen

Jeg blev uddannet som psykolog fra Kbh.s Universitet for nogle år siden. Jeg har erfaring fra rådgivende og terapeutisk arbejde fra DISPUK, Fobiskolen, Psykologisk Samtalecenter, Angstforeningen og Center for Selvmord. Inden mit arbejde i Psykologhuset Svanen arbejdede jeg med familier og udsatte børn. I en periode underviste jeg i psykologi på Universitetet.

I mit terapeutiske arbejde lægger jeg vægt på at skabe tillid og at møde klienten der, hvor han eller hun er. Jeg tilpasser den hjælp, jeg yder til de behov, klienten har – ser på hvad der er på spil i klientens liv, og hvad der skal til for at der kan ske forandring. Hvis du er indforstået med det – og det giver mening kan vi evt. invitere personer fra dit liv ind i terapien. Rent metodisk tager jeg udgangspunkt i psykodynamisk terapi, men jeg arbejder også ud fra kognitiv terapi, mindfulness, løsningsfokuseret - , narrativ - og systemisk terapi.