Du er her: Psykologhuset Svanen - 'Parterapi'

Parterapi

Der opstår ofte problemer og konflikter i et parforhold. Det er helt naturligt.

For nogle par dukker de samme konflikter imidlertid op igen og igen, og man kan få en følelse af, at dialogen er kørt helt fast.

Den nærhed og kærlighed som var en given del af forholdet, erstattes måske af vrede, afstand og utryghed. Parterne i forholdet kan gensidigt opleve, at det er den anden, der bærer ansvaret for problemerne, og måske melder tanken om skilsmisse sig.

Samtaler med en neutral og professionel terapeut kan skabe åbenhed og vise nye veje i et fastlåst forhold.

I parterapi arbejder vi bl.a. med at
- Blive bedre til at tale sammen og lytte til hinanden - uden at der bliver tale om angreb og forsvar;
- Kunne se tingene fra både egen og partnerens synsvinkel. I behøver jo ikke nødvendigvis blive enige om alt.
- Samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden;
- Genfinde den nærhed, varme og glæde som tidligere kendetegnede forholdet.

Det lykkes ikke altid at genskabe nærheden i et forhold. I sådanne tilfælde kan samtalerne være en hjælp til at I går fra hinanden på en ordentlig måde.