Du er her: Svanens psykologer - 'Psykolog Sidsel Bjørnholk'

Sidsel Bjørnholk f. 1981

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2011 og har siden ydet korttidsterapi og rådgivning til udenlandske studerende. I den forbindelse har jeg arbejdet med mange psykologiske problemstillinger, herunder forskellige former for angst, stress, relationelle problemer, akutte kriser, sorg mv.

Desuden har jeg gode erfaringer med OCD-behandling fra Klinik for Angst og OCD i Nannasgade.

I mit terapeutiske arbejde lægger jeg vægt på at møde den enkelte, hvor vedkommende er, med både styrker og aktuelle vanskeligheder. Jeg benytter indsigter fra den psykodynamiske metode, men arbejder også kognitivt med identifikation af uhensigtsmæssige tankemønstre, ligesom jeg - når det giver mening - inddrager mindfulness og narrative teknikker.

Som terapeut lægger jeg vægt på tillid, tryghed og samarbejde.